Infomation om bogen
Et uddrag fra bogen
Den 31. maj 2010 fik Dennis Ibsen tvangsfjernet sin fire måneder gamle datter.
Kommunen mente, at hverken han eller barnets mor kunne tilgodese barnets tarv.
Men et sted i processen var noget gået helt skævt.
Dennis Ibsen er en veluddannet, ung mand, der aldrig har været en del af systemet. Han vil ikke finde sig i, at en sagsbehandler fra Guldborgsund Kommune har stemplet ham uegnet som far. Så han tager kampen op.
Bog-dokumentaren beskriver et anbringelsesforløb fra den første underretning til den sidste afgørelse i Retten i Nykøbing Falster. Den giver et indblik i et magtfuldt og snæversynet tvangsfjernelsessystem, hvor en kommune kan bruge sine egne eksperter til at få de resultater frem, der udelukkende underbygger egne påstande.
12.654 børn og unge mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet. Af dem er 14 procent tvangsanbragt. Dette er historien om ét af dem.